Besøg Egeskov og oplev Danmarks smukkeste have, Legeskoven og 4 fantastiske labyrinter, udstillinger med veteranbiler, motorcykler, dukkehuse og meget andet. Her er noget for hele familien – store som små.
Egeskov Slot ligger midt på Fyn og er en af Nordeuropas fineste renæssancebygninger. På slottet bor Greve Michael Ahlefeldt og hans familie, men er også åbent for publikum. Den tilhørende park hører til eliten i Europa og kaldes også Danmarks smukkeste have.
I Legeskoven udfordres de helt små gæster af otte sjove Kompan legeområder. På Oldefars Legeplads lokker fortidens mest populære lege, f.eks. kan i kaste med hestesko, lege jorden brænder, deltage i tovtræknings-konkurrence eller køre i sæbekassebil.
Egeskovs Tree Top Walking giver sus i maven hos de fleste gæster, med blot den mindste snært af højdeskræk. Det er dog en ganske ufarlig og stor oplevelse at gå tur under trætoppene.
Hele familien kan hjælpes ad med at finde igennem den store labyrint. Den er – så vidt vides – verdens største, og det tager i gennemsnit 15 minutter at finde ind til centrum. Typisk er børn hurtigere end voksne til at løse labyrintens gåde, men lad det komme an på en prøve!
På slottet kan I komme tæt på verdens største og mest eventyrlige dukkehus! Et helt unikt drømmepalads skabt til alfernes dronning Titania, prinsgemalen Overon og deres syv små alfebørn.
De lidt større børn kan prøve den 1.000 m2 store Segway-bane med riddertema. Hvis du har mod på det, bliver hesten skiftet ud med en tohjulet Segway, som du kører rundt på en ridderbane.