Indelukket er et utrolig hyggeligt sted at tage ungerne med. Selve legepladsen rummer en stor sandkasse, klatreredskaber, rutschebane, vippedyr og gynger. Der er toilet og kiosk samt bord og bænke lige ved legepladsen. Der er også anlagt 3 petanquebaner. Derudover kan man fodre ænder ved åen, smide sten i vandet, gå en dejlig tur, lege gemmeleg, spille minigolf…kun fantasien sætter grænser.