Kattegatcentret

På Kattegatcentret kommer du i nærkontakt med hajer. I tunnelen gennem hajtanken er der kun 6 cm imellem dig og sandtigerhajerne. Du kan også dykke blandt danske hajer og fisk i Oceanariet. I dykkerklokken bliver du sendt på en rejse flere tusinde meter under havets overflade! En rejse, der fører dig gennem koralrev, i nærheden af hvaler og hajer – for ikke at tale om nærkontakten med dybhavets utrolige skabninger. Lidt uhyggelig – men meget spændende.
Udenfor i lagunen boltrer sælerne sig – oplev dem under fodringen og se hvor meget man kan træne en sæl. Ved Kattegatcentrets nye oplevelsesbassiner kan du sammen med din familie blive klogere på livet i havet.

Skriv et svar