Som arbejdsgiver eller som personaleansvarlig i en virksomhed er du naturligvis bekendt med, at der pr. 2. august 2022 trådte nye regler i kraft på barselsområdet. Det er dit ansvar som arbejdsgiver eller som personaleansvarlig at have styr på de nye barselsregler 2022, så du ikke kommer til bryde reglerne ved ikke at tilbyde medarbejdere den rette mængde barsel.
Det kan imidlertid være en udfordring at finde rundt i de mange regler, så hvad skal du egentlig være opmærksom på i forbindelse med de nye regler?
De vigtigste ændringer med den nye barselslov
Har du styr på de nye regler om øremærket barsel, og ved du, hvad 2-9-13 reglerne betyder? Øremærket barsel er ikke noget, danske arbejdsgivere tidligere har været vand til. Den øremærkede barsel betyder, at en bestemt del af barslen går til henholdsvis faren og moren, hvilket har til formål at få forældrene til at dele barslen mere ligeligt imellem sig.
For fædre betyder det helt konkret, at de kan være væk i længere tid på barsel, mens det for mødre betyder, at de får mulighed for at vende tilbage til jobbet hurtigere end tidligere, da noget af barslen kan overdrages til faren.
Helt konkret skal du være opmærksom på:
-
At den nye barselslov giver moren ret til 4 ugers barsel, inden barnet bliver født
-
At barselsloven giver 2+9 ugers barsel til både mor og far
-
At barselsloven indfører 13 ugers barsel til begge forældre, som kan overdrages mellem forældrene
Hvordan skal du som arbejdsgiver eller personaleansvarlig reagere på disse nye regler? Du skal først og fremmest indstille dig på, at reglerne vil betyde, at fædre på din lønningsliste med al sandsynlighed vil tage mere barsel. Fædre får nemlig 11 ugers øremærket barsel, som skal bruges af faren for ikke at bortfalde.