Aktive fortællinger, rim og remser – dialogisk læsning med børn

OPLÆSNINGSBOG!

Dialogisk læsning – medlæsning – hvor barnet er aktivt og medinvolveres undervejs i læseprocessen, er et nyere og populært område.

Med Lotte Sallings nye bog ” Aktive fortællinger, rim og remser” får forældre og fagfolk en guldgrube af velvalgte små historier, rim og remser, der er formidlet så den voksne får redskaber til at aktivere barnet mens der læses.

Bogen henvender sig til forældre med børn i børnehave og indskoling; den er ikke mindst ideel når man gerne vil arbejde med sproglig opmærksomhed, men også utrolig anvendelig når børn er samlet til fx børnefødselsdag og i foreningsregi. Lotte Salling formår om noget, at gøre fortællingerne – små som store – vedkommende og sjove for barnet fordi det bliver medinvolveret igennem opgaver og udfordringer.

Lotte Salling er uddannet bevægelsespædagog og sørger da også for, at give den voksne oplæser værktøjer til at barnet kan være aktivt deltagende mens der læses – både sprogligt og kropsligt. På den måde bliver læseoplevelse engagerende og barnet vil nemmere kunne huske og forstå det fortalte.

Alle fortællinger, rim og remser er omskrivninger eller gendigtninger af mere eller mindre kendte tekster, der absolut er værd at stifte bekendtskab med. Tekstsamling fremstår uhyre velvalgt og rummer både sagn, fabler og eventyr.

Hver tekst indledes med en kort lille beskrivelse af hvordan børnene kan deltage undervejs. Samtidig er der til hvert tekst afslutningsvis forslag til spørgsmål børnene kan få ,og ideer til aktiviteter af forskellig art.
De dejlige illustrationer er med til at gøre bogen ekstra anvendelig, og forordet hvor Lotte Salling præsentere dialogisk læsning er værd at fremhæve.

Lotte Salling formidler let tilgængeligt, og gør oplæsningen munter og medlevende for alle med endnu en flot udgivelse om dialogisk læsning.

Køb Aktive fortællinger, rim og remser – dialogisk læsning med børn online

Skriv et svar